Sikkerhedsvideo i fly

Fed sikkerhedsvideo omkring sikkerhed i fly

Hvis du har været ude at flyve, så kender du godt sikkerhedsproceduren i flyveren som personalet står og viser. Mens en stemme fortæller dig hvordan du skal gøre i nødstilfælde. Men også viser dig simple ting som hvordan du spænder sikkerhedsbæltet og låser det op igen.

Virgin America har lavet en super fed instruktionsvideo der viser alle sikkerhedsinstruktionerne. Og hvor videoen er lavet som en musikvideo med personalet der viser dig alle instruktionerne mens de synger og danser sig igennem videoen. Og så er det faktisk også en meget iørefaldende musikvideo.

Husk at tage iltmasken på før du hjælper andre med det

En anden vigtig sikkerhedsinformation er, at du skal huske at tage iltmasken på som der falder ned fra loftet af, hvis der skulle blive brug for det, før du hjælper andre med at få iltmasken på. F.eks. børn og ældre mennesker.

Husk at spænde sikkerhedsbæltet når du sidder ned

Sikkerhedsvideo fra Virgin America

Ja, lige præcis, for hvis der kommer kraftig turbolens, så kan det faktisk være ubehageligt ikke at være spændt fast i flysædet.

Og som du jo ved hvis du før har fløjet, så skal sikkerhedsbæltet selvfølgeligt være spændt ved start og landing.

Selvom det kan virke dumt at flypersonalet viser dig hvordan du spænder dit sikkerhedsbælte, samt hvordan du låser det op igen, så er det lavet med et glimt i øjet i denne sikkerhedsvideo fra Virgin America.

Sluk alt elektrisk udstyr ved start og landing

Selvom der aldrig rigtig er nogen der helt nøjagtigt har kunnet forklare hvorfor alt elektronisk udstyr skal være slukket ved start og landing, selvom der siges at de elektriske frekvenser og signaler kan forstyrre flyets instrumenter, så er det bare en del af sikkerhedsproceduren når du skal rejse med fly.

Igen er denne del af sikkerhedsinstruktionerne vist på en god humoristisk måde i denne sikkerhedsvideo fra Virgin America. Så læn dig tilbage og nyd videoen i den fulde længde. Udover at den er humoristisk, så er den informativ. God fornøjelse.

Link til Virgin America

Tags: , ,